Job

Kreativ digital medarbejder til Skonnerten Mira


Har du sans for design, elsker at arbejde med hjemmesider, sociale medier og markedsføring – og er du måske tidligere skoleskibselev og savner måske at have noget med det maritime eller gamle skibe at gøre? Så er dette jobbet for dig!


Om jobbet


Vi søger en kreativ og selvstændig person, der kan hjælpe med:

  • Opdatering og opsætning af vores hjemmeside
  • Grafisk design og æstetisk layout
  • Sociale medier og markedsføring
  • Bonus: Foto- og videoproduktion

Arbejdsopgaverne kan variere afhængigt af din erfaring og interesser. Hvis du har gode idéer til, hvordan vi kan præsentere og udvikle Skonnerten Mira digitalt, har du rig mulighed for at sætte dit præg på arbejdet!


Arbejdstid & fleksibilitet


  • 3-10 timer om ugen – afhængigt af dine kompetencer.
  • På skibet, når vi ligger på Christianshavn, eller hjemmefra. Du bestemmer selv, hvornår du vil arbejde.
  • Minimum 6 måneder med mulighed for forlængelse.

Om Skonnerten Mira


Vi er et sejlende stykke kulturarv, der hvert år bringer glade gæster ud på unikke oplevelser – fra private dagssejladser og firmaarrangementer til ungdomsskolehold, Folkemødet og sommertogter i de svenske og norske skærgårde. Vi afholder også julefrokoster og andre sjove events. Skibet har base på Christianshavn, København.


Hvem er du?


  • Du har erfaring med hjemmesideredigering og opsætning.
  • Du er dygtig til sociale medier og markedsføring.
  • Du har en stærk æstetisk sans og øje for godt design.
  • Du kan tage billeder/optage video (ikke et krav, men en fordel).
  • Du er idérig og arbejder selvstændigt.
  • Bonus: Du elsker sejlads, gamle skibe eller har en skoleskibsbaggrund. Jobbet kræver ikke, at du sejler, men der er mulighed for at komme med på spændende ture, hvis du har lyst.


Løn & ansøgning


Løn efter kvalifikationer – jobbet er ideelt som studiejob eller ungdomsjob.

Lyder det som noget for dig? Send en kort ansøgning med et par ord om dig selv og dine erfaringer. Samtaler afholdes løbende, og opstart er hurtigst muligt.


Hvis du har spørgsmål, så kontakt skipper, Mathias Hall Laursen på telefon 28 93 54 19 eller mail info@mira1898.dk. Ansøgningsfrist: 15. maj 2025

Vi glæder os til at høre fra dig!


Share by: